Udskriv siden

Logbog 2012

Her vil komme en beretning efter hver træningsdag i 2012 skrevet af de respektive instruktører.
 Dato  Ansv. instruktør Lektioner og emner gennemgået

15/5

KM/JMS

Vinden blæste 15 m/s, men DMI lovede at den ville aftage efter kl. 18. Det føltes bare ikke sådan, da vi tog ud 1 dame og 9 mand i 4 Wayfarer're for at øve "falde til læns" og "kontrolleret bomning" i Store Kalv.
Det gik godt for alle trods den kraftige blæst, måske bortset fra Kristian og Ken, som lavede en lidt for langsom bomning.
Det resulterede i en, for sæsonen tidlig, kæntringsøvelse. Sværdet var oppe, så de prøvede med mandsvægt at tippe jollen, men det endte med at begge faldt i søen, så sværdet blev skubbet ud manuelt og jollen vendt ved at stå på det. Vandet var heldigvis ikke så slemt koldt. Desværre var spanden ikke spændt fast, så efter at have prøvet at sejle vandet ud, måtte de opgive og vende tilbage til sejlklubben i en skvulpende båd.
Sammen med aftenens øl, fik medlemmerne også smagt delikat tørrede blæksprutte fra Japan.

8/5

TL/JM

Vi havde en fin aften med masser af vind - til tider meget varierende i styrke, hvilket godt kunne give visse udfordringer.
Vi var 17 sejlere i 1 triss, 2 ynglinge og 3 wayfarer.
Dagens emne var Sejlvinde og sejlretninger. Rollefordeling i båden og udtryk.
Torben uddelte afsnit af "Sejlerskolen" til de fremmødte til hjemmelæsning om emnet.

01/05

PS/LL

Sæsonens første sejler-skole-dag startede med optimale vejrforhold for sejlbåde. Solen skinnede og vinden blæste frisk fra S.V.
12 sejlere havde forladt Fælledparken  tidligt og var mødt op på broen.
Vi fordelte os i bådene i to hold til Ynglinge og to hold til Wayrefarer.
Den ene Wayfare blev skiftevis benyttet af to besætninger for at øve "at gå til bro manøvre".
Ellers blev aftenen benyttet til at rigge, trimme og teste bådene.
Husk så vidt muligt at søsætte og tage bådene op med stævnen imod vinden.
Vi benyttede således rampen længst imod Farum på denne smukke 1. maj aften.