Vangea-ekspeditionen II aug 2009

Vangea-ekspeditionen 2009

Utroligt, utroligt, utroligt.

Det lykkedes for samtlige deltagere af Vangea-ekspeditionen at gennemføre rejsen til verdens ende og tilbage.
Det var ellers ikke få udfordringer, deltagerne blev mødt med.
Alarmerende vejrudsigter, høj vandstand, modvind, svind i beskøjterne, knaphed på mjød.
Ikke desto mindre mønstrede 16 søstærke besætningsmedlemmer på broen lørdag morgen til aftalt tid. Mod behørig andel i det forventede bytte, indvilgede landtropperne i at forsætte ekspeditionens udgangspunkt til det kendte landfæste Frederiksdal, hvortil klubbens medlemmer gennem det sidste års tid har færdedes adskillige gange og opnået en vis gunst hos de lokale.
Vel fremme blev samtlige syv fartøjer inspiceret og vandsat. Besætningerne blev fordelt og ekspeditionen sagde et sidste farvel til kærester og koner i det gamle land.

Vel ude i det ukendte vand blev der holdt regelmæssige mandtællinger, idet farerne i det ukendte jo kan være betragtelige.

Første større udfordring kom, da ekspeditionen skulle igennem et underjordisk flodleje, hvor vandmasserne igennem årtusinder havde skåret sig ret igennem den hårde undergrund. Igen slap alle med skrækken, rifter i panderne og igler på benene.

Glade for endnu at være i live indtogedes det første måltid i det fremmede land. Kort blev læst og ben blev strukket.

Vandene vi mødte mindede om sivskovene i Titicaca søen i Peru…

Om sumpsøerne i Amazonas……

Om regnskovene på Borneo…..

Vel fremme ved vores kære Vangea’s udløb i det store hav fejrer ekspeditionsdeltagerne sig selv. Usmageligt!!!

Ekspeditionens konklusion er, at vores Vangea tilsyneladende føder alle andre havområder, så selv om vi ikke længere kan siges at være alene i verden, kan vi dog sige at vi er på toppen af verden!!